Google+

Spondylose

Spondylose

Forekomst: ***

Hvad er spondylose?

Spondylose er en sygdom hvor der dannes ny knoglevæv (osteofytter) på siderne og undersiden af hvirvellegemerne i rygsøjlen. Osteofyttene kan dannes mellem en eller flere hvirvellegemer.  Alle racer kan rammes, men de største racer og ældre hunde er i størst risiko for at få sygdommen, mens Boxer er den race der hyppigst rammes.

Hvad er symptomerne?

Symptomerne er smerte og stivhed fra ryggen. Halthed, stiv gang og smerte og ubehag når ryggen berøres kan også ses. Det er også muligt at knoglenydannelserne klemmer nogle af de nerver der forlader rygmarven eller klemmer ind på selve rygmarvskanalen, hvilket kan give neurologiske symptomer. Det er dog sjældent at det ses. Ofte giver spondylose ingen symptomer.

Hvilke test udfører dyrlægen?

Diagnosen stilles med et røntgenbillede af ryggen.

Hvordan forebygges sygdommen?

Sygdommen kan ikke forebygges.

Hvordan kan sygdommen behandles?

Hvis nerverne der forlader rygmarvskanalen eller rygmarvskanalen er under tryk, kan trykket lettes kirurgisk. Ellers er terapien konservativ, det vil sig smertestillende medicin, fysioterapi og eventuelt akupunktur. Ofte kræver spondylose dog ingen behandling.

Seneste artikler

Spørgsmål: Hej Hvor lang tid skal hesten have kerabol? Er det ligesom alm. biotin der gives i 6 mdr. før der ses resultat? Jeg har hørt at det...
Spørgsmål: Hej Netdyrlæge. Jeg står og skal have "fyldt lageret op" af Anxicalm, til min hund (Labradortæve). I denne forbindelse "faldt" jeg...
Spørgsmål: Hej Jeg har et par spørgsmål vedr. foderet weight reduction, både tørfoder og vådfoder. Jeg fodrer i øjeblikket med Royal Canin...