Google+

Progressiv retina atrofi (PRA) hos hund

Hvorfor opstår progressiv retina atrofi?

PRA er en autosomal recessiv sygdom. Dette betyder at PRA er en arvelig sygdom, der kommer til udtryk, hvis hunden arver sygdomsgenet fra begge forældre.

Hvad er symptomerne på progressiv retina atrofi?

Ofte vil det første symptom, man observerer som ejer, være, at hunden er blevet natteblind. Hunden vil ofte blive utryg ved at gå fra et lyst til et dunkelt oplyst rum, for eksempel når hunden skal ud og luftes om aften. Den vil muligvis også støde ind i ting i tusmørke. Senere vil hundens dagssyn også blive nedsat, og den kan ende med at blive helt blind.

Senere i sygdomsforløbet er det ikke ualmindeligt, at grå stær (katarakt) opstår som en følgesygdom til PRA.

Det er forskelligt fra race til race, hvor gammel hunden er, når sygdommen bryder ud.

Hvordan stiller dyrlægen diagnosen?

Dyrlægen kan med et ophtalmoskop se nethinden. Denne undersøgelse kaldes en øjenlysning. Nethinden hos hunde med PRA får et karakteristisk udseende på grund af den tynde retina. Nethinden reflekterer lyset mere end normalt, blodkarene i nethinden bliver tyndere og synsnerven bliver blegere.

Hos nogle racer har man fundet det sygdomsfremkaldende gen, og hos disse racer kan man gennem en blodprøve teste om de er bærere af sygdommen.

Hvordan behandles progressiv retina atrofi?

PRA kan ikke behandles. Man forsøger at begrænse sygdommens udbredelse ved at udelukke syge hunde fra avl. Derfor er det et krav for nogle racer, at de skal have ”lyst øjne” inden de kan blive avlsgodkendt. Inde på Dansk Kennel Klubs hjemmeside kan du se om denne avlsrestriktion gælder for din hund.

                          Dalmatiner slikker hånd

Seneste artikler

CT-scanning er en specielt type røntgenundersøgelse, hvor vi man kan se på hunde og katte og andre kæledyr på en anden måde en traditionel...
Vi har desværre usædvanligt mange lopper i år, og lopper ser ud til at være et stadigt stigende problem. Så hvis du ikke behandler forbyggende...
Ok, det er måske en sandhed med modifikationer. Der findes nemlig to typer af svedkirtler! Der findes de eccrine svedkirtler som giver en vandig...