Google+

Spolorm hos hund

Hvad er spolorm?

Spolorm er en indvoldsorm, der lever i hundens tarmkanal. Hundens spolorm hedder Toxocara canis, mens Toxacaris leonia kan inficere både hund og kat. Hunnerne kan blive op til 18 cm lange.

Hvordan smitter spolorm?

Spolormens æg udskilles med hundens afføring. Herefter optages de af en mellemvært, som kan være en mus, bille eller en fugl, hvor spolormen vandrer ud i værtens væv og indkapsler sig. Når hunden så æder værten, vil ormen aktiveres og udvikle sig til en voksen orm i hundens tarmkanal.

De unge larver kan også vandre ud og indkapsle sig i hundens væv. Hos tæven kan de så aktiveres, når hun bliver drægtig og vandre over moderkagen og inficere hvalpene. Larverne vandrer også ned i mælkekirtlerne og kan så smitte hvalpene, når de dier.

Det er kun hos helt unge hvalpe, at infektive æg kan udvikle sig til voksne spolorm i tarmkanalen uden en mellemvært.

Smitter spolorm til mennesker?

Hundens spolorm bruger en mellemvært, hvor den vandrer ud og indkapsler sig i værtens væv. Larven kan bruge mange forskellige mellemværter, både små gnavere og fugle – men de kan også bruge os mennesker! Larverne kan blandt andet sætte sig i lever, nyrer, lunger, hjernen og endda i øjnene. Dette fænomen kaldes larva migrans.

Det er især børn der rammes, da de oftere er i tættere fysik kontakt med hunde og hvalpe end voksne, og kan finde på at smage på sand eller jord, der kan indeholde æg. Derfor skal man altid være opmærksom på at samle hundens efterladenskaber op – især på de steder hvor der færdes børn.

Hvad er symptomerne på spolorm?

Voksne hunde viser sjældent symptomer på spolorm, men man kan se orm i afføringen og eventuelt i opkast.

Hvalpe får oftere symptomer, og man vil da se, at hvalpen mister appetitten og bliver nedstemt. Maven kan blive lidt udspilet, og hvalpen kan få hikke og diarré. Herudover ser man orm i afføring og opkast. Læs mere om orm hos hvalpe her LINK.

Hvordan stiller dyrlægen diagnosen?

Hundens afføring undersøges for forekomst af æg.

Hvordan behandles spolorm?

Der findes flere forskellige ormekure, og de fås både som pasta, piller, mikstur og i pipetter til at dryppe i nakken. De er alle på recept.

             Gul labrador hvalp

Kosttilskud til mave/tarm-problemer hos hund