Google+

Progressiv retina atrofi (PRA) hos hund

Hvorfor opstår progressiv retina atrofi?

PRA er en autosomal recessiv sygdom. Dette betyder at PRA er en arvelig sygdom, der kommer til udtryk, hvis hunden arver sygdomsgenet fra begge forældre.

Hvad er symptomerne på progressiv retina atrofi?

Ofte vil det første symptom, man observerer som ejer, være, at hunden er blevet natteblind. Hunden vil ofte blive utryg ved at gå fra et lyst til et dunkelt oplyst rum, for eksempel når hunden skal ud og luftes om aften. Den vil muligvis også støde ind i ting i tusmørke. Senere vil hundens dagssyn også blive nedsat, og den kan ende med at blive helt blind.

Senere i sygdomsforløbet er det ikke ualmindeligt, at grå stær (katarakt) opstår som en følgesygdom til PRA.

Det er forskelligt fra race til race, hvor gammel hunden er, når sygdommen bryder ud.

Hvordan stiller dyrlægen diagnosen?

Dyrlægen kan med et ophtalmoskop se nethinden. Denne undersøgelse kaldes en øjenlysning. Nethinden hos hunde med PRA får et karakteristisk udseende på grund af den tynde retina. Nethinden reflekterer lyset mere end normalt, blodkarene i nethinden bliver tyndere og synsnerven bliver blegere.

Hos nogle racer har man fundet det sygdomsfremkaldende gen, og hos disse racer kan man gennem en blodprøve teste om de er bærere af sygdommen.

Hvordan behandles progressiv retina atrofi?

PRA kan ikke behandles. Man forsøger at begrænse sygdommens udbredelse ved at udelukke syge hunde fra avl. Derfor er det et krav for nogle racer, at de skal have ”lyst øjne” inden de kan blive avlsgodkendt. Inde på Dansk Kennel Klubs hjemmeside kan du se om denne avlsrestriktion gælder for din hund.

                          Dalmatiner slikker hånd

Seneste artikler

Forekomst: ** Hvad er mellemørebetændelse? Øret deles traditionelt op i tre dele. Det ydre øre som består af øreflappen og den ydre øregang....
Forekomst: *** Hvad er øremider? Øremiden Otodectes cynotis er et relativt almindeligt problem hos hvalpe (killinger rammes dog væsentligt...
Hvad er loppeallergi? Loppeallergi er den hyppigste årsag til kløe hos hunde og katte. Når loppen bider hunden, sprøjter den en lille smule spyt...