Google+

Acne

Acne hos kat

Felin acne

Hvad er acne?

Acne er en hudbetændelse, der giver små bumser på kattens hage, læber og kinder. Hudsygdommen forekommer hos både unge og voksne katte.

Hvorfor opstår acne?

Man mener, at der er flere faktorer, der spiller sammen, når en kat får acne. Stress, forøget hudfedtproduktion og dårlig hygiejne fra kattens side menes at spille en rolle. Ligeledes menes vand- og foderskåle af plastic at kunne fremkalde acne.

Hvad er symptomerne på acne?

Når katten har acne vil den få små røde knopper på kinder, hage og/eller læber. I senere stadier vil huden hæve op, rødme og knopperne blive pusfyldte (”bumser”).

Hvordan stiller dyrlægen diagnosen?

Dyrlægen stiller diagnosen ud fra udseende af læsionen. For at skelne sygdommen fra andre sygdomme kan et hudskrab, en hudbiopsi eller en tot hår fra det ramte område undersøges nærmere under mikroskop.

Hvordan behandles acne?

Hvordan acne behandles kommer an på sværhedsgraden af infektionen. Tidligt i forløbet kan acne behandles lokalt med klorhexidin eller benzoylperoxid-shampoo. Olie med omega-3 og -6 fedtsyrer (fiskeolie) skulle også være gavnlig for hudsygdommen. Når først acnen har udviklet sig til en dyb hudbetændelse, kræver det flere ugers antibiotikakur.

 Kat der spiser

Seneste artikler

Spørgsmål: Hej Netdyrlæge. Jeg står og skal have "fyldt lageret op" af Anxicalm, til min hund (Labradortæve). I denne forbindelse "faldt" jeg...
Spørgsmål: Hej Jeg har et par spørgsmål vedr. foderet weight reduction, både tørfoder og vådfoder. Jeg fodrer i øjeblikket med Royal Canin...
Spørgsmål: Hej Jeg har et par spørgsmål vedr. foderet weight reduction, både tørfoder og vådfoder. Jeg fodrer i øjeblikket med Royal Canin...