Øremider
Hvad er øremider?
Øremiden Otodectes cynotis er et relativt almindeligt problem hos hvalpe (killinger rammes dog væsentligt hyppigere end hvalpe). Det er sjældnere at voksne hunde smittes med øremider, og bliver de smittet får de voksne hunde ikke altid symptomer af smitten. Øremiden bor og lever i de varme omgivelser i den ydre øregang og på huden omkring ørene, men kan ikke leve i omgivelserne. Smitten kommer altså direkte fra et andet dyr.
Øremiderne lever af afskallet hud (der vil altid være en lille smule skæl i en pels) og vævsvæsker der siver ud.
Dyrlæge Robert A. Lopez besluttede sig i 1968 for at undersøge præcist hvor generede dyrene er når de er smittede med øremider – hvorfor han udtog 1 gram inficeret ørevoks fra en kat og førte det ind i sit venstre øre! Snart begyndte det at klø og larmende mere og mere, des tættere miderne kom på trommehinden. Generne var værst om natten, hvor øremiderne især skulle være ekstra aktive, og forhindrede dyrlægen i at sove. Da han efter 6 ugers pinsler erklærer sig for rask, vælger han af uransaglige årsager at gentage forsøget, og inficerer sig selv igen. Han udgiver efterfølgende en videnskabelig artikel om forsøgene.
Hvad er symptomerne?
Øremidernes aktivitet klør og genere huden i øret, der bliver rød og betændt og begynder at producere mere ørevoks. Ørevoksen er ofte mørk og kaffegrumslignende. Hunden ryster på hoved og klør efter øret med bagbenene.
Hvordan stiller dyrlægen diagnosen?
Når hunden har gener fra øret, bruger dyrlægen et otoskop til at inspicere øret. Der er forstørrelse i otoskopet, og det er ofte nok til at dyrlægen kan se små ”pletter” der kravler rundt inde i øret. Ellers kan dyrlægen udtage lidt ørevoks og undersøge det i et mikroskop, hvor øremiderne tydeligt kan ses.
Hvordan kan øremider behandles?
Ørene renses for ørevoks. Der findes midler (Advocate og Stronghold) til at dryppe i nakken, som dræber øremider.
Hvordan forebygges øremider?
Undgå kontakt med smittede dyr.
Hvordan er fremtidsudsigterne for en hund med øremider?
Øremider er en let infektion at behandle, men kan dog kræve en genbehandling, hvorfor det anbefales at komme til kontrol hos dyrlægen 4 uger efter behandling, hvor dyrlægen tjekker at hunden er helbredt.