Google+

Sterilisation af kat

Hvad er sterilisation?

Ved en sterilisation fjernes enten både kattens livmoder og æggestokke (ovariehysterektomi) ellers fjernes blot kattens æggestokke (ovariektomi) kirurgisk. Katten kan steriliseres allerede fra to måneders alderen, uden risiko for dens helbred, men de fleste dyrlæger anbefaler at vente til katten er udvokset, det vil sige når katten er omkring seks måneder.

Hvad er fordelene ved sterilisation?

Fordelene ved sterilisation inkludere følgende:

  • Katten er permanent steril (den ikke kan blive mor til nogen killinger).
  • Katten kommer ikke længere i brunst (løbetid).
  • Sterilisation mindsker risikoen for brystkræft, hvis katten bliver steriliseret tidligt.
  • Det fjerner risikoen for livmoderbetændelse og kræft kattens indre kønsorganer.

Hvad ulemperne ved sterilisation?

Ulemperne ved at lade sin kat sterilisere:

  • Den største ulempe er nok at katten har en tendens til at tage på efter den er steriliseret. En steriliseret kat bør derfor få rigeligt med motion og fodres restriktivt (en steriliseret kat kan ofte nøjes med ¾ af det foder den tidligere fik tildelt). Hvis du har fået din killing steriliseret, anbefales det derfor at skifte fra killingefoder, til et foder der er udviklet til steriliserede ungkatte (for eksempel Specific FND Neutred Young).
  • Der vil altid være en risiko ved en operation. Risikoen for at katten ikke vågner op efter bedøvelsen er dog minimal, når katten er ung og rask.

Hvad er fordelene ved P-piller?

Fordelene ved P-piller er at katten er fri for en operation, samt at de økonomiske udgifter bliver spredt ud.

Hvad er ulemperne ved P-piller?

Der er en del ulemper ved P-piller. Blandt disse er:

  • P-piller er ikke et sikkert præventionsmiddel. Dels kan man som ejer glemme at give katten en pille (der skal gives en gang ugentligt på en fast ugedag), og dels er der risiko for at katten kaster pillen op igen. Kommer katten udenfor er det svært at følge med i om katten kaster en hårbolle op.
  • Bliver katten drægtig på trods af P-pillerne, er der stor risiko for komplikationer i forbindelse med drægtighed og fødsel, samt for misdannelser hos killingerne, når katten har fået P-piller i løbet af drægtigheden.

Tre killinger

Seneste artikler

Zorro på 10 år og Maxi på 4 år har hele tiden været de bedste venner. Fredag virkede det pludselig som om han ikke kunne kende hende. Han...
Hvad er urenlighed?En kat betragtes som urenlig, når den efterlader urin eller afføring uønskede steder.Hvorfor er min kat urenlig?Det er vigtigt...
Hvorfor kradser katten? Det er naturligt for en kat at kradse i noget. Katten plejer sine klør på denne måde og afsætter feromoner fra...