Google+

Mælkefeber

Forekomst: **

Hvad er mælkefeber?

Da mælk indeholder calcium, bruger tæven meget af dens eget calcium, når den producerer mælk. Hvis tævens eget kalciumniveau derved bliver for lavt i blodet (hypokalcæmi), opstår Mælkefeber (eklampsi). Mælkefeber opstår hyppigst 2-3 uger efter fødslen, men kan også opstå sidst i drægtigheden. Har tæven samtidig nedsat appetit, eller får den et utilstrækkeligt foder, øges risikoen for mælkefeber. Mælkefeber forekommer hyppigst hos de små hunderacer.

Hvad er symptomerne?

De første symptomer der ses er at tæven bliver urolig/nervøs, halser, bliver svag, mister interessen for hvalpene og begynder at savle. Senere kan tæven få en stiv ukoordineret gang der kan udvikle sig til muskelstireren, muskelspasmer og decideret krampeanfald. Tæven vil ofte også have feber og en høj puls. Behandles eklampsi ikke på dette tidspunkt risikerer tæven at gå i shock og dø.

Hvordan stiller dyrlægen diagnosen?

Mistanken om eklampsi opstår på baggrund af symptomerne og sygehistorien. Dyrlægen vil også tage en blodprøve, hvor bl.a. mineralerne i blodet måles.

Hvordan kan sygdommen behandles?

Sygdommen behandles ved at give tæven calcium direkte i blodet. Har den andre forstyrrelser i dens mineralbalance, kan disse også rettes op gennem korrekt væsketerapi. Er tæven i krampe, gives medicin (Fenemal/Diazepam) der stopper kramperne. Tæven kan evt. aflastes ved at hvalpene flaskes op.

Hvordan forebygges sygdommen?

Det er vigtigt at tæven får et kvalitetsfoder der er beregnet til drægtig/diegivende tæver. Får tæven ikke den rette ernæring, øges risikoen for eklampsi.

Har tæven tidligere haft mælkefeber, er det en god idé at give den et supplement af calcium, når den har født og begynder at give mælk. Den skal have 100 mg calcium pr. kg den vejer pr. dag, tilskuddet må gerne fordeles over flere måltider.

Seneste artikler

Under et skybrud, når vandmasserne overstiger kloakkernes kapacitet, kommer rotter og kloakvand op og blander sig med regnvandet. Ud over at...
Forekomst: *** Hvad er forstørret blærehalskirtel? Forstørret blærehalskirtel (prostata hyperplasi) er en almindelig lidelse hos ældre intakte...
Forekomst: ** Hvad er testikelkræft? Hos hanhunde er testikeltumor den anden mest almindelige form for kræft. Der findes flere forskellige typer at...