Google+

Ekstraordinært nyhedsbrev

Ekstraordinært nyhedsbrev fra

 

Hundesyge fundet i Rødding, Sønderjylland

En hund fra Rødding i Sønderjylland er blevet smittet med den meget farlige og smitsomme sygdom hundesyge.

Hundesyge er en virussygdom der hovedsageligt rammer hundens luftveje, fordøjelseskanal og nervesystem. De hyppigste tegn på hundesyge er høj feber, flåd fra øjne og næse, diarré og eventuelt vejrtrækningsproblemer.

På trods af at hundesyge ikke er diagnosticeret i flere år i Danmark, er den stadig en del af det ordinære vaccinationsprogram, da sygdommen er meget smitsom. Der vil derfor hurtigt kunne udvikles en epidemi blandt uvaccinerede hunde.

Dyrlæge Kristian Kamstrup udtaler: Hunden menes at være blevet smittet at en gadehund importeret fra Spanien, og begge hunde er nu i karantæne på en landejendom i omegnen af Rødding. På trods af at situationen er under kontrol, er det fortsat en rigtig god idé at få sin hund vaccineret, hvis den ikke er vaccineret inden for det sidste år.

 

Læs mere om hundesyge.

Se presseklip om udbruddet af hundesyge

 

Med venlig hilsen

Thea og Kristian