Google+

Adaptil halsbånd

Spørgsmål:

Kan en Cocker Spaniel passe str. 45 cm?

Svar:

Til en Cocker Spaniel skal du vælge det store halsbånd (70 cm), medmindre din hund stadig er en hvalp. Det lille halsbånd (45 cm) er beregnet til små hunde, med et halsomfang på under 37,5 cm. Og hellere at halsbåndet er lidt for stort end lidt for småt, det overskydende af halsbåndet kan du nemlig klippe af.

 


 

Spørgsmål:

 

Hej. Jeg har købt et Adaptil halsbånd til min border collie som er bange for fyrværkeri støvsugere og andre larmende ting. Han er 3 år gammel. Hans bror er ikke bange, men skal han også have et Adaptil halsbånd på eller er det fint med kun at den ene har? Eller kommer han til at dufte forkert/anderledes så han ikke gider ham. Tak for hjælpen.

 

Svar:

 

Det er fint at kun den ene hund har Adaptil halsbånd på. Jeg har aldrig hørt om problemer med at andre hunde tager afstand, når en hund får Adaptil halsbånd på. Tværtimod burde de andre hunde også finde feromonerne behagelige.


Spørgsmål:

Hej. Jeg er lidt i tvivl om hvor længe man skal bruge Adaptil halsbånd? Efter 1 mdr. er hunden så bare mindre stresset generelt? Eller er det kun en kort virkning mens hunden bærer halsbåndet?

Svar:

Halsbåndet har kun effekt når det sidder på. Men efter en måneds tid syntes jeg du skal prøve at tage det af og se hvordan din hund har det uden. Ofte har hunden vænnet sig til det der gjorde den utryg (for eksempel vænnet sig til det nye hus efter en flytning), og vil ikke have behov for halsbåndet længere. Hvis din hund så igen bliver mere utryg, ville jeg prøve med et nyt Adaptil halsbånd igen i en måned (Adaptil halsbåndet har effekt i omkring en måneds efter det er taget i brug, så du vil blive nødt til at købe et nyt, hvis din hund fortsat har behov for halsbåndet).

 

Seneste artikler

Spørgsmål: Hej Hvor lang tid skal hesten have kerabol? Er det ligesom alm. biotin der gives i 6 mdr. før der ses resultat? Jeg har hørt at det...
Spørgsmål: Hej Netdyrlæge. Jeg står og skal have "fyldt lageret op" af Anxicalm, til min hund (Labradortæve). I denne forbindelse "faldt" jeg...
Spørgsmål: Hej Jeg har et par spørgsmål vedr. foderet weight reduction, både tørfoder og vådfoder. Jeg fodrer i øjeblikket med Royal Canin...