Google+

Diarré hos hund

Hvad er diarré?

Diarré er ikke en sygdom, men et symptom med hyppig og tynd afføring. Når man snakker om akut diarré er der tale om en kort tidsperiode, måske på nogle dage, hvorimod kronisk diarré har stået på i uger til måneder.

Hvorfor opstår diarré?

Der er mange årsager til diarré, og oftest finder man ikke årsagen, da de fleste hunde spontant bliver raske. Diarré af ukendt årsag ses hyppigt hos hunde, især hos hvalpe.

Diarré kan skyldes:

  • Noget hunden har spist. Det kan være for meget foder, pludselig foderændring, fordærvet foder, mælk, foderallergi med mere. Dette er nok den hyppigste årsag til diarré, især hos unge hunde.
  • Infektiøs diarré. Infektiøs diarré kan skyldes sygdomsfremkaldende bakterier, parasitter, virus eller svampe.
  • Funktionel diarré. Dette ses for eksempel ved stress.
  • Hindring af tarmpassage. Tarmpassagen kan være hindret, hvis hunden har spist et fremmedlegeme, tarmen er foldet tilbage om sig selv, brok eller lignende.

Hvad er symptomerne på diarré?

Foruden den vandige og hyppige afføring kan der eventuelt også ses andre symptomer som opkast, dehydrering, feber, appetittab, mental depression og mavesmerter.

Hvordan stiller dyrlægen diagnosen?

Den egentlige årsag til diarré kan være svær at finde, og ofte finder man den ikke. Din dyrlæge vil måske lave en eller flere undersøgelser for af finde årsagen til diarréen. Dyrlægen vil lytte til sygdomshistorien og lave en fysisk undersøgelse og måske kigge på en svaberprøve i mikroskopet. Det kan være en god idé at tage en afføringsprøve med til dyrlægen, da den blandt andet kan undersøges for orm, sygdomsfremkaldende bakterier eller virus.

Røntgenbilleder kan komme på tale, hvis der er mistanke om fremmedlegeme, obstruktion eller mavesmerter.

Hvordan behandles diarré?

Hvis den underliggende årsag til diarrén kendes, skal denne naturligvis behandles, men ved virusinfektion er der ingen specifik behandling. Når årsagen til diarréen er ukendt behandles symptomatisk. Den symptomatiske behandling går ud på at:

  • * Genskabe hundens væskebalance. Hunde med diarré mister meget væske, hvorfor frisk vand eventuelt tilskud af elektrolytter (Canikur) er essentielt. Hvis hunden bliver slap eller ikke vil drikke, er det vigtigt at den kommer til dyrlægen, så den kan få væske.
  • * Hunden fastes i 6-12 timer. Herefter introduceres letfordøjelig mad i små portioner. Det kan være hytteost, kogt kylling eller kartofler. Man kan også købe speciel mavetarmdiæt hos dyrlægen enten som vådfoder (Specific Digestive Support CIW) eller som tørfoder (Specific Digestive Support CID). Gradvist (over 5-10 dage) vender hunden tilbage til normal kost.
  • * Probiotika (ZoolacCanikur Pro, Pro-kolin) der styrker den normale tarmflora på bekostning af den sygdomsfremkaldende, eller kosttilskud der binder de sygdomsfremkaldende bakterier i tarmkanalen (Canikur ) virker godt på mild til moderat diarré.
  • * Fibre har en god effekt på diarré. Fibre opsuger det overskydende væske i tarmen, stimulere tarmbevægelserne og styrker de gavnlige bakterier i tarmen. Produkter der indeholder med fibre kan nævnes: Stomax og Pro-fibre.
  • * Hvis hunden har feber, og diarrén skyldes sygdomsfremkaldende bakterier, kan antibiotika være en mulighed.
  • Hvalp diarré

Kosttilskud til mave/tarm-problemer hos hund