Google+

Vores killing kan ikke holde balancen!

Vi købte 2 nye killinger for 4 uger siden, de 3 uger er gået godt i forhold til vores andre katte (2 hankatte og en hunkat), men så blev den ene af vores kattekillinger på 16 uger angrebet af vores 4 år gamle hunkat. Killingen var blevet trængt helt op i en krog, og havde ikke mulighed for at undvige. Dette foregik bag en lukket dør og da vi hørte rumsteren bag døren, lukkede vi den op og så den stakkels lille killing blødende fra begge øre. Den har stort set sovet døgnet rundt lige siden (4 dage siden). Vi har et par gange om dagen vækket den og forsøgt at få den til at spise og drikke, men det har den ikke villet. Den virker meget usikker på benene, vælter når den sættes ud på gulvet og køre hovedet fra side til side. I dag skal det lige siges den har spist lidt, men den er stadig uden balance og virrende med hovedet, der er pus ved øjnene. Hvad er der sket, og kommer den sig? Vi troede den "bare" skulle have tid til lige at komme sig over forskrækkelsen, men kan godt se nu - at det vist er mere end det? Hvad er der sket med vores lille Guldklump??

 

Mvh. Susan


 

Kære Susan

Katte får heldigvis sjældent hjernerystelse, da deres hjerne sidder godt beskyttet i kraniekassen (meget bedre beskyttet end vores). Men da jeres lille killing har problemer med balancen, er mit bedste bud at der er noget der trykker på nerverne. Det kan enten være en hævelse efter slaget, eller en byld (katte får ofte bylder efter bid). Når du nævner at der var blod ved ørerne, er det ikke utænkeligt at den ældre kat har bidt hul, og der efterfølgende er kommet en byld.

Både hævelse og infektion kræver receptpligtig medicin og undersøgelse af en dyrlæge, men de plejer at komme sig uden mén. En dyrlæge vil også kunne lave nogle neurologiske tests, og se om der er andre nerver der er påvirkede, og komme med et mere sikkert bud på en diagnose. Det er vigtigt at din kat hurtigt kommer i gang med at spise igen. Katte har nemlig det store problem, at de meget hurtigt (i løbet af 24-48 timer) får fedtlever, når de holder op med at spise. Derfor gælder det om hurtigt at få en behandling sat i gang, så man ikke kommer ud i, at de helt holder op med at spise. Jeg er personligt rigtig glad for at give syge småt-spisende katte Aptus Reconvalescent Cat. For det første syntes katte rigtig godt om det, så selv de katte der er gået helt fra fodret, kan man som regel få til at spise det frivilligt. Herudover er det meget energirigt, så de skal ikke have så meget af det. Det er dog ikke et foder man skal give i længere tid.

God bedring med ham.

 

Med venlig hilsen

Dyrlæge Thea S. Kamstrup

Seneste artikler

Felin infektiøs peritonitis, FIPHvad er smitsom bughindebetændelse?Smitsom bughindebetændelse skyldes en virus der hedder coronavirus. Der findes...
Felin immundefekt virus, FIV Hvad er katte-AIDS? Katte-AIDS er en virussygdom, der skyldes en retrovirus. Katte-AIDS virusset (felin immundefekt...